Referat fra orienteringsmødet d. 24. januar 2008
14. februar, 2008 |
Udskriv
Udskriv
Referat
Orienteringsmøde i Boddum-Ydby Skytteforening d. 24 januar.
1. Udvalg under Boddum-Ydby Skytteforening
· De forskellige udvalg er: Vedligeholdelses udvalg, kursus udvalg, pr. udvalg, turnering børn/junior og præmieskydning, turnering senior og præmieskydning samt fest udvalg. Peder og Mogens håber, at der til den kommende generalforsamling vil dukke mange medlemmer op, som vil overveje gå ind i et udvalg. Det er dejligt at opgaverne bliver delt ud på flere hænde. I hvert udvalg sidder der én fra bestyrelsen. Efter generalforsamling bør bestyrelsesmedlemmerne være bedre til at informere de personer, som bliver berørt af et udvalg.
2. Skytternes område
· Skytter og pårørende må ikke opholde sig i hallen. Der er ikke betalt hal leje. På skydebanerne er det banekommandører og skydende skytter, der har adgang. Det er vigtigt at der er ro så skytterne kan koncentrere sig, og banekommandørerne er der for at hjælpe, og ikke for at underholde pårørende. Husreglerne generelt er at finde på hjemmesiden.
3. Patronsalg og pasningsliste
· Det er besluttet, at der inden og efter skydningen skal tælles patroner og kassebeholdning op. Der blev instrueret i fremgangsmåden. For de hjælpere som ikke var til stede, vil Mogens forklare fremgangsmåden. Det indebærer at hjælperne skal være der en halv timer før åbningstid. Boks døren skal være lukket, og det er kun hjælperne som har adgang til boksen.
4. Kørsel til turneringer
· Der blev talt om at de børn som blev kørt til turneringer, skulle medbringe 10.00 kr. til chaufføren. Det er tit de samme som kører, og det bør ikke koste for de personer som ligger bil til.
5. Deltagelse i stævner
- Alle kan få geværer og bæretilladelse udleveret, hvis man har lyst til at deltage i et stævne. Det er vigtigt at der dukker nogle fra foreningen op når der afholdes stævner i amtet, så vi også kan forvente et stort fremmøde ved vore arrangementer. Kontakt Mogens for udlevering af gevær.
6. Opslagstavlen
- Alle relevante informationer vil være at finde i rummet for patronudlevering. Der er masser af tilbud, både stævner og kurser. Ved tvivl og information kan i kontakte én af hjælperne.
7. Præmieskydning i Boddum-Ydby Skytteforening.
- Søndag d. 2. marts vil der blive afviklet præmieskydning
8. Amts mesterskab
- Tirsdag d. 4. marts vil der blive afholdt amts mesterskaber i Boddum-Ydby Skytteforening. Stævnet afvikles på hjemmebane, og der vil være 2 personer fra DDS Thy-Mors som banekommandører denne aften
9. Generalforsamling i Boddum-Ydby Skytteforening
- Mandag d. 25. februar kl 19.30 afholdes der generalforsamling. Generalforsamlingen vil blive afholdt i Boddum-Ydby Skytte og Fritidscenter. Der håbes på stort fremmøde og stor opbakning til de forskellige udvalg
- D. 20. februar afholdes der generalforsamling i DDS Thy-Mors. Det vil foregå i Næstrup. Du vil kunne læse mere på www.ddsthymors.dk
10. Udvalg i DDS Thy-Mors
- Der findes selvfølgelig også forskellige udvalg i amts regi. Amtet vil selvfølgelig gerne have en repræsentant fra hver forening. Kontakt Peder for nærmere information.
11. Mailliste
- På disken hos hjælperne kan du finde en liste at skrive dig på, hvis du er interesseret i at få information fra amtet. Det være sig, stævner, kurser, regler osv
12. Præmieuddeling
- De præmier som ikke var nået frem til årets skyttefest blev uddelt.
13. Evt.
- Bestyrelsen har besluttet, at det fremover skal være muligt at læse referatet fra bestyrelsesmøderne på hjemmesiden.
- Det er muligt at se klassificeringslisten på disken hos hjælperne
- Passer man skydebanen, indebærer det at der skal støvsuges efter lukning. Trægulvet ved skydebanerne er fyldt med krudtslam
- Hvis man ikke kan passe skydebaner den dag man er på listen, skal man bytte indbyrdes