i Boddum-Ydby skytte- og fritidscenter
mandag d. 16/03-00 kl. 1930
Referat fra generalforsamling i ”Boddum – Ydby Skytte og Fritidscenter”,
mandag d. 16. marts.
Mandag aften kl. 1930 blev der afholdt generalforsamling i Boddum – Ydby Skytte & Fritidscenter med dagsorden ifølge vedtægterne. Generalforsamlingen blev afviklet i hallens lokaler og der var fremmødt 25 personer.
• Til dirigent blev valgt Peder K. Jørgensen
• Formanden Jørgen Stefansen aflagde beretning og fortalte bl.a.:
Det første hele år med centret i fuld drift, og det skal være sagt med det samme, centret har sin berettigelse, det kan vi se på vore lokale foreninger, Boddum-Ydby Skytteforening og Boddum-Ydby Idrætsforening som på det nærmeste har fordoblet deres medlemstal. Samtidig ser vi nu et langt mere varieret idrætsliv udfolde sig – volleyball – springgrav til gymnastik, ungdomstræning i badminton, firmaskydning, blindskydning, billard for blot at nævne noget af det.
Lidt om det der bliver arbejdet med i bestyrelsen, – det der har været resurcer til, – det hele foregår jo i fritiden – og havde døgnet haft flere timer kunne de også have været anvendt, men sådan er det nu engang ikke.
Det første år har opgaven jo været at få hverdagen for vore brugere til at fungere, – samtidig med at vi har set efter nye muligheder for at forbedre udlejningen og indtjeningen, og gøre os endnu mere kendt ude omkring – og her tænkes på de føromtalte arrangementer, koncert og julefrokost, nye ting som ikke har været prøvet før og som der er brugt mange resourcer på.
Noget af det første vi var i gang med var salg af reklameskilte til ophængning i hallen, der er solgt 61 ud af dobbelt så mange besøg, ganske tidskrævende men også et pænt bidrag til økonomien.
Allersidst i april blev der beplantet rundt om hallen, godt 3.000 bøgetræer blev plantet efter stadsgartnerens forslag, udført af en halv snes frivillige. Der er blevet sprøjtet mod ukrudt og i september blev der luget ved håndkraft. Også fremover vil dette være en opgave så træerne kan trives og området forskønnet.
Såning af græs nord og vest for hallen er også blevet gennemført. Og med hensyn til slåningen har vi været så heldige at kunne koble os på skolens ordning med Egon- og Eybert Madsen som har stået for dette
Allersidst i april blev der beplantet rundt om hallen, godt 3.000 bøgetræer blev plantet efter stadsgartnerens forslag, udført af en halv snes frivillige. Der er blevet sprøjtet mod ukrudt og i september blev der luget ved håndkraft. Også fremover vil dette være en opgave så træerne kan trives og området forskønnet
Alt i alt har centret dannet ramme om forøget aktivitet – og dertil kommer så oplevelser som vi før skulle rejse et pænt stykke for at opleve, – og her tænkes på Cafeaften/koncert i oktober og julefrokost i december. Det var begge arrangementer hvor vi ingen erfaring havde, og ind imellem var blodet ved at komme i kog. Vi tog chancen – og godt for det, Det blev en spændende musikalsk oplevelse med ”Boys of BlueHill” og der har været mange positive tilkendegivelser for denne aften. Og hvornår har der sidst været sækkepibemusik i Ydby ?
Det var i øvrigt til den lejlighed vi afprøvet/fremstillet vores nye lamper, haladskillelse/forhæng og scene og det virkede efter hensigten, salen blev rigtig hyggelig – og det kostede ikke det helt vilde. Økonomisk løb det rundt, men ville det blive bedre med 50 personer mere.
Til julefrokosten havde vi på forhånd kontakt med et par lokale firmaer med tilsagn om deres deltagelse som udgjorde ca. 150, det var ligesom grundstenen der var lagt, så i alt nåede vi op på knap 270 deltagere. Det blev en vellykket aften med ros fra de deltagende og en masse erfaring som vi kan bruge fremover. Der var omkring 30 frivillige hjælpere til forberedelse og gennemførelse af festen – flot.
I år satser vi på at afvikle julefrokost lørdag den 5. december (2 års dagen for hallens indvielse) – så der er lagt følere ud hos firmaer i området – så X i kalenderen, god mad og musik.
Begge aftener har vi grund til at være tilfredse med, det var som sagt første gang vi var arrangører. Begge aftener er blevet evalueret – vi har gjort nogle erfaringer og er bedre rustet til en anden gang.
En weekend i december var hallen ramme for et Kræmmer – og Loppemarked (AK-Marked). Et arrangement som de havde reserveret før hallen var færdig. Det var ikke så godt besøgt som de havde regnet med, men vi fik vore penge og hallen led ikke overlast – så det var nok det. Samme weekend deltog hallen i juleoptoget i Ydby.
Lige siden hallen blev bygget har vi været på udkig efter stole – gerne brugte – da nye er ret kostbare. Vort gode netværk fik nys om at hallen i Hurup skulle skifte deres, så dem fik vi kvit og frit. Bjarne & co. har så haft de 160 stole til eftersyn – og de bestod prøven til gymnastikopvisningen i lørdags.
En ting som har overrasket os, (varmeanlægget) og som har kostet rigtig mange frivillige timer. Vi troede det var opstartsvanskeligheder, men nej, tålmodigheden slap op, så for kort tid siden er vi gået over til olie, men der arbejdes på alternativer, såsom fjernvarme og jordvarme m.m.
Her i efteråret kom det glade budskab fra Velfærdsministeriet og LAG Thy-Mors, at der var bevilget 325.000 her til Boddum – Ydby området efter ansøgning fra Håndværker – og Borgerforeningen i Ydby. Pengene er øremærkede til aktiviteter og tiltag i lokalområdet som skal forøge livskvaliteten. Projektet vil blive arrangeret af de deltagende foreninger m.m. og de foreløbige datoer er 2-3 maj på festpladsen i skoven med friluftsaktiviteter, 12 september og 17 oktober i og ved hallen.
Vi havde håbet her på generalforsamlingen at kunne meddele at Hallen var kommet med i ”Thisted-ordningen” hvor kommunen dækker en del af vore udgifter som de gør i andre haller i området. Men nej! afgørelsen er blevet udsat 2 gange p.g.a. tidsnød, men vi har fra pålidelig kilde, der er grøde i luften, at vi nok kommer med i en overgangsordning.
Som i nok alle ved – har centret egen hjemmeside – både flot og udførlig, hvor vi kan hente mange informationer. Men opfordringen lyder: kom med nye indlæg til hjemmesiden, så den hele tiden er aktuel.
Siden sidste generalforsamling er der holdt 14 bestyrelsesmøder og jeg vil gerne sige tak til jer alle. Tak til Vita og Bjarne for en altid ren og pæn hal, tak til vore brugere, foreninger og skolen – hallen bliver behandlet pænt. Til slut vil jeg ønske at centret fortsat vil udvikle sig, blive et lokalt fyrtårn – med masser af aktivitet og trivsel.
• Kasserer Svend Hansen fremlagde regnskabet som blev godkendt.
• Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer: Henrik Nielsen blev genvalgt, og Kristian Bisgård, som ikke ønskede genvalg blev erstattet af Troels Kildemoes Møller.
• Valg af 2 bestyrelsessupleanter: Poul Svendsen blev genvalgt, og Bjarne Holmgaard, som ikke ønskede genvalg blev erstattet af Birthe Svendsen.
• Valg af revisorer: Genvalg til Intern revisor, Leif Johansen og Ekstern revisor, Landbo Thy.
• Under eventuelt blev meget drøftet, bl.a. udarbejdelse af budget for bedre styring, de 3 foreninger samarbejder om plan for 2009, ønsker om fremtidssnak/debat – hvordan ser det ud om 10 år, flere skydebaner, mødelokaler, mobil bowlingbane, festlokale, omrejsende teater, løbsarrangement, messe, forslag kan i øvrigt fremsendes til Henrik, og sådan fortsatte det indtil kaffen kom på bordet. Derunder kom der flere forslag om vores ikke særligt godt kørende varmecentral – som nu er blevet ændret til oliefyr – der burde sendes krav om godtgørelse fra leverandøren som ikke har leveret et i henhold til aftale funktionsdygtigt anlæg. Skal udarbejdes i samarbejde med advokat. Desuden vil der blive fremstillet brugsanvisning og formål med pengekassen i køkkenet.
Referent Ulrik Nielsen
Til toppen
<< Tilbage