Arkiv for 'Artikler'

Bidrag til B-Y-S-F

12. september, 2011 af Søren Krabbe Riis (admin) | Kommentarer slået fra   Udskriv Udskriv  
Bidrag til Boddum-Ydby Skytte- og fritidscenter S/I

 Thisted Kommune har igen-igen afslået at betale faste udgifter for hallen –
udgifter som betales for de ”gamle” haller i Kommunen.
Vi håber at komme med på tilsvarende vilkår på et tidspunkt.
 
Vi tillader os derfor herved at forespørge om et fradragsberettiget bidrag
(via DGI) – det vil lette den daglige drift betydeligt.
Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at grænsen for fradragsberettigede
gaver i 2010 er hævet til kr. 15.000 pr. person.
De første kr. 500,00 er der ikke fradrag for.
 
Indbetaling foregår fremover vi internettet og betaling med Dankort.
Gå ind på: www.dgi.dk/gaver og find Boddum-Ydby Skytte og fritidscenter
eller direkte på: www.dgi.dk/200900005024
Indbetaling skal indeholde cpr-nummer. Gaven bliver hermed automatisk
registreret hos SKAT, og kommer automatisk med på selvangivelsen.
 
Skulle nogen have problemer med betaling via Internet/Dankort er de
velkommen til at kontakte Svend Hansen i Boddum-Ydby Sparekasse.
Tlf. 97 95 60 88

Vi siger på forhånd TAK for ethvert bidrag.

Med venlig hilsen

Boddum-Ydby Skytte- og fritidscenter S/I.

BOWLS – NYT SPIL I BODDUM-YDBY !

25. januar, 2011 af Søren Krabbe Riis (admin) | 0   Udskriv Udskriv  

Tekst: Jørgen Stefansen
Fotos: www.thy-foto.dk
  

 

Det er nødvendigt med Flash Player og en browser med Javascript support.


I december tog Boddum-Ydby skytte & fritidscenter en ny
aktivitet på " menukortet ". Bowls hedder det nye spil som
alle kan deltage i.
Bowls spilles med kugler på et 15 m. langt, og 2 m. bredt
tæppe, og ligner meget om både petanque og curling.
Bowls er et sjovt, og spændende spil at deltage i, og hvor
der også er plads til sociale samvær efter kampen.
Der spilles hver mandag fra kl. 20.00, der er plads til flere,
- så kom op og prøv, alle er velkommen.

Jørgen Stefansen

 


Fotos: www.thy-foto.dk 

Se også: CARPET BOWLS


Generalforsamling B-Y Skytte- og Fritidscenter

19. december, 2010 af Søren Krabbe Riis (admin) | 0   Udskriv Udskriv  

 

 
Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter
 
afholder ordinær generalforsamling
 
Mandag den 21. marts kl. 19.30 i Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter.
 

CARPET BOWLS

19. december, 2010 af Søren Krabbe Riis (admin) | 0   Udskriv Udskriv  

Tekst: Jørgen Stefansen
Fotos: www.thy-foto.dk
  

 

Det er nødvendigt med Flash Player og en browser med Javascript support.


 Vi prøver et helt nyt spil for ALLE

Mandage kl. 20.00 til 21.30
i Boddum-Ydby skytte og fritidscenter.

Første gang d. 13. december og sidste gang d. 28. marts.

Carpet Bowls er et gammelt engelsk spil, som alle kan deltage i.
Spillet er en blanding af bowling og petanque, men foregår på et langt tæppe.

Vel mødt til et spil for alle;
Med venlig hilsen
Boddum-Ydby idrætsforening

Klik her for at se Carpet Bowls på Youtube

Se også: BOWLS – NYT SPIL I BODDUM-YDBY !

 


Fotos: www.thy-foto.dk 

Julekort fra B-Y-S-F

19. december, 2010 af Søren Krabbe Riis (admin) | 0   Udskriv Udskriv  

 juletræ bysf.dk

Julekort fra
Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter

 

Med Søren Krabbe Riis' flotte billede af julebelysningen
foran vores hal ønsker Boddum-Ydby Skytte- & Fritidscenter
vore brugere en glædelig jul, godt nytår, tak for gode oplevelser
i 2010, og på gensyn til nye i 2011.
 
Allerede den 21 januar er der rejseoplevelser, ved
Lis og H.P. Korsgård som fortæller, viser film, billeder
fra familiens 10 ugers tur til Asien. ( Klik her )
 
Lørdag den 1 oktober glæder vi os til gensynet med det
Skotsk -Danske band 
" BOYS OF BLUEHILL ",
billetter kan købes allerede nu, god gaveide. ( Klik her )
 
På gensyn.

 
På bestyrelsens vegne
Jørgen Stefansen

 


Café aften m/ Boys of Bluehill

23. november, 2010 af Søren Krabbe Riis (admin) | 0   Udskriv Udskriv  

  

 

Det er nødvendigt med Flash Player og en browser med Javascript support.


Fotos: www.thy-foto.dk (fra koncerten i 2008)
Læs også da Boys of Bluhill i 2008, med stor succes gav koncert i centret.

 
 Lørdag den 1. oktober 2011 er Boddum-Ydby Skytte & Fritidscenter
arrangør af en spændende caféaften, med Skotsk – Irsk folkemusik
med det profesionelle band  "
BOYS OF BLUEHILL ",
som er kendt fra både Skagen og Tønder festivalerne.

Koncerten starter kl. 20.00, men allerede kl. 19.00 åbnes
dørene til hallen, hvor der kan købes vin, øl og vand

Bandet spiller 2 x 60 min., med en pause imellem,
og koncerten forventes afsluttet  ca. 22.30.
Men festen fortsætter..

Vi håber at hele Boddum-Ydby, og lidt flere, vil slutte op om denne aften.

Billetten koster 160 kr. + gebyr 10 kr., og kan købes hos:
Boddum-Ydby sparekasse tlf.9795 6088,
SPAR købmanden i Ydby tlf. 9795 6012

Eller

ved overførsel til konto: 9121-0000031885
Overførslen mærkes med: Caféaften / dit navn / din adresse.

 

Når beløbet er indgået fremsendes billetterne. 

Sidste frist for køb af billetter til cafeaften er den 26. september.

VEL mødt den 1. Oktober 2011

På bestyrelsens vegne

Jørgen Stefansen

I kan se Boys of Bluehill's hjemmeside her.

  

Vellykket Tørfisk koncert i Ydby

8. oktober, 2010 af Søren Krabbe Riis (admin) | 0   Udskriv Udskriv  

Tekst: Jørgen Stefansen
Fotos: www.thy-foto.dk
  

 

Det er nødvendigt med Flash Player og en browser med Javascript support.


TØRFISK gav et veloplagt publikum hvad de kom efter,
ved lørdagens koncert i Boddum-Ydby Skytte & Fritidscenter.
En god blanding af vestjysk lune, Irsk inspireret folkemusik,
kaldte gang på gang latteren og bifaldet frem.
Arrangørerne Boddum-Ydby Skytte & Fritidscenter er meget tilfreds med
aftenens forløb, og er klar med næste års arrangement, det bliver
lørdag den 1. oktober, med det skotsk-danske band " BOYS OF BLUEHILL",
som i 2008, med stor succes gav koncert i centret,
så det bliver et glædeligt gensyn.
Jørgen Stefansen

  


Fotos: www.thy-foto.dk 

Læs også " BOYS OF BLUEHILL INDTOG B-Y SKYTTE & FRITIDSCENTER "

 

AKTIV LØRDAG – FOR DE RIGTIG AKTIVE.

28. februar, 2010 af Søren Krabbe Riis (admin) | 0   Udskriv Udskriv  

Tekst: Jørgen Stefansen
Fotos: www.thy-foto.dk
 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 112 13

Artiklen kan også ses i Thylands Avis
Boddum-Ydby borgerne er ikke så let at holde tilbage, end ikke en gedigen snestorm, som rasede over egnen lørdag den 20. februar, samtidig med at Boddum-Ydby Skytte- & Fritidscenter arrangerede, ”Aktiv Lørdag" kunne holde de tapre Boddum-Ydby borgere tilbage, der kæmpede sig igennem snemasserne på traktorer og andet godt køretøj.

Dagen var programsat med "HOP og RUL" i hallen, som tiltrak de yngste årgange, der fik et par sjove timer med diverse skumredskaber.

Samtidig med aktiviteterne i hallen var der, for de mest hårdføre, vandretur i Dover skov med Claus Eriksen, Ydby, som bl.a. lærte os om de mange dyrespor, der var synlig i det tykke snelag Desuden fik vi demonstreret hvor effektive et par rigtige snesko er i sneen.

Efter frokostpausen var der skydning i skyttecentret, hvor mange nye, under kyndig vejledning, fik afprøvet sigtekornet.
For de lokalhistorisk interesserede var der en lækkerbisken fra Jens Marks samling af avisudklip gennem en lang årrække. Herfra kunne der bl.a. læses om planerne om en bro fra Boddum til Thyholm, planerne om udtørring af Skibsted Fjord, tilblivelsen af Ydby centralskole, (indviet 1953) og meget mere. Spændende læsning hvor der var læsestof til flere dage.

Hele dagen var støttet af midler fra Fødevareministeriet og EU, samt LAG Thy-Mors.

Jørgen

 

Julekort fra B-Y-S-F

24. december, 2009 af Søren Krabbe Riis (admin) | 0   Udskriv Udskriv  

 juletræ bysf.dk

Julekort fra
Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter

 

Med Søren Krabbe Riis’s flotte foto af julebelysningen
ved hallen, sender vi de bedste julehilsner,
 og et kort tilbageblik på det forløbne år.
Vore lokale foreninger trives forsat godt i hallen,
nye aktiviteter er skudt op, og bidt sig godt fast,
bl.a., volley, og badminton med fællestræning for børn,
som har deltaget i stævner, og klaret sig godt.
Af " egne " arrangementer ser vi med glæde tilbage på
koncerten med Ib Grønbech, som var vellykket, og med ca.
dobbelt så mange tilhørere som vores første cafeaften.
Årets julefrokost her i hallen blev også vellykket, og godt
besøgt. Ca. 30 frivillige var med til at gøre det til et
 arrangement, som vi har fået ros for, og tak for det.
Vi prøver igen d. 4. december 2010.
Af næste års begivenheder kan nævnes at menighedsrådene
i Thy og på Mors, har reserveret halen den 19. januar til
kandidatmøde forud for bispevalget i Ålborg stift.
Lørdag den 20 februar er hallen arrangør af " aktiv lørdag."
Søndag den 13 juni kommer 35 børn fra Thisted Morskabsteater herud
og opfører " Dyrene i Hakke – Bakke skoven."
Lørdag den 2. oktober har vi cafeaften med " Tørfisk ".

Hermed glædelig jul, godt nytår,
og på gensyn til gode oplevelser i 2010.

På bestyrelsens vegne
Jørgen Stefansen

 

 

Aktivitetslørdag i Ydby blev et tilløbsstykke

21. oktober, 2009 af Søren Krabbe Riis (admin) | 0   Udskriv Udskriv  

 
  Fotos: Ulrik Nielsen og TS 

Tingene spillede fint sammen for Boddum-Ydby Fritidscenter, da de i regi af ”Ydby-Porten til Nordjylland” arrangerede aktivitetslørdag. Den sidste lørdag i efterårsferien var velvalgt og når de yngste samtidig får stillet en hel hal fuld af hoppeborge og andre sjove legeredskaber til rådighed, kan det næsten ikke blive bedre.
Dem der var lidt ældre kunne prøve skydeevnerne i skyttecentret. Den lokale skytteklubs medlemmer instruerede med både dygtighed og tålmodighed de mange førstegangsskytter.

Selv det gode vejr spillede med, da Claus Eriksen var guide på en smuk tur i efterårsskoven. Lars Haagensen fra Jammerbugt Kommune gav byens mange ildsjæle en god indføring i, hvordan den rigtige ansøgning til fonde og lignende skrives, når man har et godt projekt. Selv om en ansøgning kan virke lidt kedelig, kan den føre til mange sjove ting, hvis det gøres rigtig. Boddum-Ydby Skytte & Fritidscenter er et godt eksempel.
Af Torben Sigvardsen

Klik her for at se flere billeder på thyweb.


 

Ib Grønbech tog Ydby med stormende humor

5. oktober, 2009 af Søren Krabbe Riis (admin) | 0   Udskriv Udskriv  

 

Det er nødvendigt med Flash Player og en browser med Javascript support.

 Af Torben Sigvardsen
Han er en usædvanlig ”velgawet” vendelbo – ham Ib Grønbech oppe fra Hundelev ved Løkken. Lørdag aften havde han taget turen deroppefra til Fritidscentret i Ydby for rundhåndet at dele ud af sin humor og sine velkendte sange. Det ”nordenfjordske humorfællesskab” fornægtede sig da heller ikke – han gik rent ind hos thyboerne ved det velbesøgte arrangement.

Mens efteråret udenfor svang sig op til stormende kuling med vindstød af stormstyrke, var latterbrølene indenfor helt op til stærk orkan.

Med sig havde han tre rutinerede og veloplagte musikere fra ”Det mekaniske orkester” – De gav en god blanding af de velkendte sange, hvor spørgsmål som ”Hvad får en ”velbegawet” dansker til at flytte til Sverige ? ” og ”Hvorfor må A int´ få Beatles-hår ? ”, blev stillet. Den med ”campingsvognen”, den med traileren og ”Mutter med maw på” , Elvis og sågar ballader var også på programmet.. En helt ny, glimrende ide om tilstandsrapporter på kvinder blev lanceret, så de stakkels mænd ikke løber ind i uforudsete problemer.

En rigtig god aften og et godt arrangement, som fik stor ros fra de mange gæster. God underholdning er jo værd at køre efter og mon ikke Boddum- Ydby Skytte- og Fritidscenter har en ny god koncert klar næste efterår igen.

/TS
 


Fotos: www.thy-foto.dk 

Julefrokost

20. september, 2009 af Søren Krabbe Riis (admin) | 0   Udskriv Udskriv  

 

 

tegning af julemand

 

Boddum Ydby

Skytte- og Fritidscenter

indbyder til

Julefrokost

Lørdag d. 5. december 2009

 
 


Petrols

 – et festorkester der skaber stemning
Klik her for at se Petrols webside

 

Musik til maden…

Vi bestræber os altid på at dinermusikken er afstemt således,
 at det er gæsterne der er i centrum – og ikke musikken.
Under middagen spiller vi en bred vifte af evergreens og nyere hits
 og akkompagnerer naturligvis gerne sange eller indslag.

 Musik til dansen…

Dansemusikken skal være alsidig og målrettet mod
publikum, og der skal frem for alt være "gang i dansen".
Vores mål er altid at have et bredt og samtidigt nutidigt
repertoire. På denne måde sikrer vi, at der altid er noget
for alle – uanset hvem vi spiller for. Derfor har vi også altid
et stort repertoire at vælge imellem. Der kan eksempelvis
høres numre fra Elvis, The Beatles, Poul Krebs, D.A.D,
Thomas Helmig, Kim Larsen, TV2, Gnags, Danseorkesteret,
Big Fat Snake, Bamses Venner, Dire Straits, Bruce Springsteen,
Shu-bi-dua, Robbie Williams, Beatles samt i øvrigt et stort
udpluk af den populære 60´er, 70´er og 80´er musik.
Vi bestræber os altid på at have aktuelle hits med rundt.

 
   
Julemenu

 Marineret sild – julesild
Med hjemmelavet karrysalat

 
Gravad laks med sennepsdressing
Laksesalat
Sylte med rødbede og sennep
Æbleflæsk
Frikadeller med kartoffelsalat 
Ribbensteg og medister med rødkål
Skinke med grønlangkål
Andebryst med rødkålssalat
 
Danske oste
Frisk frugt
Ris á l´amande med kirsebær sauce
 
Hjemmebagt brød og smør
 
Natmad
   Leveres af

Restaurant Købmandsgården
   


Program

 

Ankomst kl. 18.30 – 19.00
Baren åbner kl. 18.30
Buffeten åbner ca. kl. 19.00
 
Natmad ca. kl. 01.00
Musikken slutter ca. kl. 02.00
   

Pris pr. kuvert 325 kr.
Én kuvert samt 5 ølbilletter 400 kr.
 
 
Billetter købes hos
Boddum-Ydby sparekasse tlf. 97 95 60 88
SPAR købmanden i Ydby tlf. 97 95 60 12

Eller

ved overførsel til konto: 9121-0000031885
Mærkes med: Julefrokost / dit navn / din adresse.

Eller

FI/girokort kan fremsendes.

Når beløbet er indgået fremsendes billetterne.

 

Sidste frist for køb af billetter er d. 21. november 2009.

   

 tegning af julemand

 

 

Lørdag den 5. december er Boddum-Ydby Skytte & Fritidscenter
rammen for årets julefrokost, for firmaer og private.
Det er en opfølgning på sidste års succes, hvor der deltog
266 gæster, firmaer og lokale beboere, som sørgede for fin stemning aftenen igennem.
Det er igen Restaurant Købmandsgården, som levere jule-
menuen, og musikken leveres af "PETROLS" populære danseorkester.
Ved sidste års julefrokost, før og under festen, havde vi god hjælp
af ca. 30 frivillige, og det samme antal skal vi nok også bruge i år,
så er der nogen har lyst og lejlighed, må I gerne henvende jer til bestyrelsen.
Til slut en opfordring til at hele Boddum-Ydby, og lidt flere
vil deltage i årets julefrokost.
På bestyrelsens vegne
Jørgen Stefansen
 

 Klik her for at se Petrols webside

 

Julekort fra B-Y-S-F

21. december, 2008 af Bestyrelsen B.Y.S.F. | 0   Udskriv Udskriv  

 juletræ bysf.dk

Julekort fra
Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter

 

Vellykket julefrokost

Julefrokosten den 6. december i Boddum-Ydby skytte- og
Fritidscenter, blev en rigtig god oplevelse at være med i.

266 veloplagte gæster, en flot pyntet sal, god mad fra
restaurant købmandsgården, dygtige frivillige hjælpere, godt
musik fra "Jutlandia", gjorde at den " rigtige " stemning
hurtig var fremme, – og blev der resten af aftenen.
Fra vore gæster, firmaer og private, har vi fået ros for arrangementet,
og tak for det.
Forud og under festen har ca. 30 frivillige hjælpere været
engageret med opstilling af borde og stole, pyntning,
servering, salg m.m., og endnu engang tak for indsatsen.
Bestyrelsen har evalueret på festen, og vi vil forsøge igen
til næste år, den 5. december, og vi har allerede " følere "
ude hos firmaer der kunne være interesserede, ligesom vi
selvfølgelig forsat satser lokalt.

Julefrokosten var det andet større arrangement som cen-
tret har arrangeret, det første var jo den " skotsk-Irske cafe-
aften med " Boys of Bluehill ", som også var vellykket, og
i det daglige glædes vi over at vore lokale foreninger, Bod-
dum-Ydby Skytteforening, og Boddum-Ydby idrætsforening,
trives godt i centret.

Med dette julekort, og Søren Krabbe Riis flotte foto af vores
Skytte- og Fritidscenter ønsker vi vore brugere glædlig jul,
og på gensyn til nye oplevelser i 2009.

På bestyrelsens vegne
Jørgen Stefansen
 

BOYS OF BLUEHILL INDTOG B-Y SKYTTE & FRITIDSCENTER

6. oktober, 2008 af Søren Krabbe Riis (admin) | 1   Udskriv Udskriv  

 

Det er nødvendigt med Flash Player og en browser med Javascript support.


  
Artiklen kan også ses på Thylands Avis

Det Skotsk-Danske band " BOYS OF BLUEHILL" gav
Boddum-Ydby skytte & fritidscenter en flyvende start på
centrets kulturelle aktiviteter, med lørdagens skotsk – irske caféaften.

Fra koncertens første minut havde bandet "fat" i et veloplagt publikum,
som gang på fik bifaldet frem. Bandets repertoire er varieret med skotsk,
Irsk og sågar dansk folkemusik, hvor bandets forskellige instrumenter
bl.a. sækkepibe kommer til deres ret.

Forud for koncerten er der udført et stort stykke arbejde, med bl.a. sceneopbygning, ny loftbelysning samt skillevæg til opdeling af hallen.
Alt sammen udført frivilligt, og efter koncerten mener vi i bestyrelsen
at kunne sige, at det kom til at fungere helt efter hensigten.

Efter koncerten har bestyrelsen modtaget mange positive
tilkendegivelser fra publikum, om aftenens forløb, og tak for det.

På bestyrelsens vegne
Jørgen Stefansen

 

Læs også om BOYS OF BLUEHILL i Thylands Avis

 


Fotos: www.thy-foto.dk 

ARBEJDSDAG VED CENTERET!

14. september, 2008 af Søren Krabbe Riis (admin) | 0   Udskriv Udskriv  

 Fotos: www.thy-foto.dk

Det er nødvendigt med Flash Player og en browser med Javascript support.



Fredag den 12. september havde vi arbejdsdag ved hallen.
Opgaverne denne dag var, bl.a. opsætning af (flere) reklameskilte i hallen
og lugning i bøgebeplantningen langs hovedvejen, og parkeringsplads.
Reklameskiltene er der efterhånden blevet mange af,
de fylder godt op i hallen, – og også i Svends kasse.
Lugningen i bøgebeplantningen var en stor opgave, men
nu ser det hæderligt ud, og det ser ud til at de fleste bøgetræer
har klaret forårets tørkeperiode.
 

HUSK!
SKOTSK/ IRSK CAFÉAFTEN
den 4 oktober
tilmelding senest den 26. september


Fotos: www.thy-foto.dk

 

På bestyrelsens vegne
Jørgen Stefansen
 

Skotsk – Irsk Café aften m/ Boys of Bluehill

15. juli, 2008 af Jørgen Stefansen | 0   Udskriv Udskriv  

 

 

 Boys of Bluehill
Læs også om BOYS OF BLUEHILL i Thylands Avis

 Lørdag den 4. oktober er Boddum-Ydby Skytte & Fritidscenter
arrangør af en spændende caféaften, med Skotsk – Irsk folkemusik
med det profesionelle band  "
BOYS OF BLUEHILL ",
som er kendt fra både Skagen og Tønder festivalerne.

Koncerten starter kl. 20.00, men allerede kl. 19.00 åbnes
dørene til hallen, hvor der kan købes vin fra Ellen og Thorkild
samt øl og vand, fra vores lokale købmand.

Bandet spiller 2 x 60 min., med en pause imellem,
og koncerten forventes afsluttet  ca. 22.30.
Men festen fortsætter.

Vi håber at hele Boddum-Ydby, og lidt flere, vil slutte op om denne aften.

Vi tror der venter os en musikalsk oplevelse, og vi glæder os
til at se vores nye hal danne rammen om denne begivenhed

Billetten koster 140 kr., og kan købes hos:
Boddum-Ydby sparekasse tlf.9795 6088,
SPAR købmanden i Ydby tlf. 9795 6012

Eller

ved overførsel til konto: 9121-0000031885
Overførslen mærkes med: Caféaften / dit navn / din adresse.

Eller

FI/girokort kan fremsendes.

Når beløbet er indgået fremsendes billetterne. 

Sidste frist for køb af billetter til cafeaften er den 26. september.

VEL mødt den 4. Oktober

På bestyrelsens vegne

Jørgen Stefansen

I kan se Boys of Bluehill’s hjemmeside her.

  

3000 bøgetræer plantet ved hallen!

1. maj, 2008 af Bestyrelsen B.Y.S.F. | 0   Udskriv Udskriv  

 Fotos: www.thy-foto.dk

Det er nødvendigt med Flash Player og en browser med Javascript support.


En halv snes frivillige var den 30. april i gang med plantning af træer rundt om hallen.

Det er jordvolden ud mod hovedvejen, og skråningen mod syd og øst, som er blevet tilplantet med i alt 3000 bøgetræer, som skal fremstå som bøgehæk, med enkelte højtvoksende træer. Vi glæder os til det flotte syn.
Tilplantningen er foretaget efter plan af stadsgartner ved Thisted kommune Jacues Gustin, og ved det praktiske arbejde nød vi godt af kyndig vejledning fra Jacob Mogensen.
Når vejret tillader det, bliver der sået græs vest for hallen, ud mod boldbanen, og området nord for hallen, ned mod mørtelværket, bliver også tilsået med græs.
Endvidere mangler vi lidt opfyld med muldjord / tilsåning af græs på begge sider af indkørslen  fra Ydbyvej, så vi satser på at det bliver et flot syn at færdes også uden for hallen.
 
Jørgen

 


Fotos: www.thy-foto.dk

 


Generalforsamling i Boddum-Ydby skytte- og Fritidscenter

13. marts, 2008 af Bestyrelsen B.Y.S.F. | 0   Udskriv Udskriv  

 

Mandag d. 10. marts blev der afholdt generalforsamling i Boddum-Ydby skytte- og fritidscenter. Generalforsamlingen blev holdt i den færdige hal.
Formanden, Frank Odgaard Jensen, fortalte i sin beretning, at der er sket meget siden sidste års generalforsamling.
Mange tvivlede dengang på, om det var muligt at få hallen bygget færdigt inden julen 2007, men lige fra starten af byggeperioden blev der gået til vaflerne, og de udfordringer, der opstod undervejs, blev alle klaret på bedste vis. I 3 måneder har man kunnet bruge og nyde centrets dejlige rammer til aktiviteter af mange slags.
Der har været mange mindeværdige dage undervejs i byggeriet, og det har
Søren Riis fastholdt i den store samling af fotografier, som både pryder væggen Fritidscentret og kan ses på www.bysf.dk
Der er 2 begivenheder, som især tiltrak sig opmærksomhed. Rejsegildet den 22. juni blev afviklet i strålende solskin, og mange havde fundet vej til byggepladsen. En dejlig dag hvor det blev fejret, at en milepæl under byggeriet var nået.
Men var der mange til rejsegildet, så var dette ingen ting imod den kolossale tilstrømning på indvielsesdagen.
Formanden benyttede også lejligheden til at takke de mange frivillige, der har hjulpet til med at bygge fritidscentret. Uden deres hjælp var det ikke muligt at fået så stort projekt stablet på benene.
På generalforsamlingen blev der også valgt en ny bestyrelse. Ud trådte Frank Odgaard-Jensen, Michael Madsen og Jakob Mogensen.
Den nye bestyrelse ser således ud: Jørgen Stefansen (formand), Svend Hansen (kasserer) Ulrik Nielsen (sekretær), Kristian Bisgaard, Henrik Nielsen, Jens Peter Krabbe, Tommy Hasager.
Suppleanter er Bjarne Holmgaard og Poul Svendsen. Leif Johansen blev valgt som revisor.
Der var mødt omkring 40 mennesker op til generalforsamlingen, som blev afviklet i en hyggelig og positiv atmosfære.
 

<< Tilbage